: :

Råd til græsplænen

Græsplænen er for mange mennesker en så naturlig del af haven, at man til tider tager den for givet. Men en god græsplæne, der kan tåle leg og boldspil og holde mos og ukrudt i skak, kræver et godt forarbejde. Og ikke mindst pasning og pleje.  

Vi har her samlet et par gode råd om, hvordan du på bedste vis anlægger en ny  græsplæne, samt hvordan du bør passe og pleje den.
 

I korte træk kan vi nævne at:

● En god græsplæne kræver en god rod og en god jord.
● Haven bør fræses inden såning af din nye græsplæne.
● Græsplænen skal være jævn.
● Muldlaget skal være lige tykt over alt.
● Lidt kompost er guf for din græsplæne.
● Den bedste såtid er fra august-september.
● Græsset ikke bør klippes under 3 cm.

 

God rod og god jord
Det er vigtigt, at din græsplæne holdes i god vækst i så stor en del af året som muligt, hvis den skal kunne tåle boldspil og andre aktiviteter.
Det er klart, at græssets vækst om vinteren vil gå i stå og om sommeren kan blive ramt af en tørkeperiode, og netop derfor er en god rod essentiel for græssets vækst. Men en god rod kræver en god jord.

God jord er jord uden diverse cementklumper, murstensstykker og andet affald, der ikke hører til i havejorden, men som ofte findes i jorden efter et husbyggeri. Endvidere er det en jord, som både kan holde på regnvandet og lade det sive væk, når der er for meget. 

Fræs haven
Du får en god jord ved at fræse haven, da det løsner havejorden i dybden, så regnvandet nemt kan sive væk. 

Endvidere kan du med fordel forbedre din havejord med f.eks. sphagnum.
Se her hvordan. 

 

Jævn græsplænen
En græsplæne bør være jævn og plan, men det betyder ikke, at den nødvendigvis skal være vandret over alt. 


Når du sår, er det vigtigt, at græsfrøene bliver jævnt fordelt i det ønskede areal. Det kan være en fordel at anvende en såmaskine, hvis det er første gang, du anlægger en græsplæne. Endvidere bør du så frøene både på langs og på tværs, så fordelingen bliver så jævn som muligt. Vil du undgå, at frøene flyver væk, kan du rive arealet let igennem, så frøene bliver dækket af lidt jord.

 


Giv gerne kompost
Du kan med fordel give din græsplæne lidt kompost om foråret. Det gør jorden muldrig, så græssets rødder bedre kan brede sig ud. Muldlaget forhindrer også, at græsplænen tørrer så nemt ud.

Så i sensommeren
Det bedste tidspunkt, at så græsplæne på er fra midten af august til midten af september. På denne tid af året er jorden stadig lun, og der kommer som regel en del regn, hvilket betyder, at græsset kan nå at spire, inden vinteren sætter ind. 

Trim græsset
Din nyanlagte græsplæne skal først klippes, når græsset er 6-7 cm. højt, og her må du maks. klippe et par cm. af. Efterfølgende kan du sætte klippehøjden ned til max. 3,5 cm for at græsset kan klare en tørkeperiode.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld